Hold kroppen stærk med bækkenbundsøvelser

Umiddelbart er der som regel mere fokus på, at kvinder skal træne deres bækkenbund i forbindelse med graviditet og tiden efter fødslen. Mænd har dog også stor gavn af at træne deres bækkenbund, fordi den holder på underlivsorganerne, styrer tissetrangen og modstår presset fra diverse fysiske aktiviteter. Se her hvorfor det er vigtigt, at både mænd og kvinder løbende udfører bækkenbundsøvelser.

Hvad er bækkenbunden?

Først og fremmest er det vigtigt at definere, hvad vi taler om, når vi taler om bækkenbunden. Hvis vi taler om bækkenbundsmuskulaturen, er det en flad og stor muskel. Den hæfter på bækkenknoglerne og omkranser de åbninger, som underlivet har hos mænd og kvinder. For kvinder er det urinrør, skede og anus. Hos mænd er det urinrør og anus.

Træn bækkenbundens muskler

Bækkenbundsmuskulaturen er utroligt vigtig, fordi den holder underlivsorganerne på plads. Samtidig bærer den hele kroppens vægt, når man står op. Det er med andre ord ikke så lidt, den skal kunne klare. Når man løber, hopper, løfter tunge ting og ja, sågar hoster, skal bækkenbundsmuskulaturen kunne klare disse aktiviteter, og de stød, pres og tyngde, der sker i denne forbindelse.

Bækkenbunden vigtig for kropsfunktionerne

Bækkenbundsmuskulaturen er også forbundet med de nedre rygmuskler og mavemuskler. Det hele hænger dermed sammen, når man taler om, hvordan ens krop fungerer. Det er derfor virkelig vigtigt for både mænd og kvinder at træne denne muskulatur, så den bliver vedligeholdt og forbliver både stærk og smidig.

Brug et træningsprogram

Der findes mange træningsprogrammer, man kan følge, når man gerne vil træne sin bækkenbund jævnligt. Der findes også diverse hjælpemidler til træningen såsom en bækkenbundstræner, en bækkenbundspude eller bækkenbundskugler. Sidstnævnte er dog kun tilegnet kvinder. Er man i tvivl om, hvordan man udfører øvelserne korrekt, eller ønsker man individuelt baserede råd, er der altid professionel hjælp at hente hos en fysioterapeut eller hos lægen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *